Øjensygdomme

Har du problemer med dine øjne? Eller vil du bare være sikker på, at alt er i orden? Læs her om typiske øjensygdomme, symptomer og behandling. Mange øjensygdomme volder ikke gener men kan have alvorlige følger, hvis ikke de opdages tidligt nok og behandles rigtig. Der gøres opmærksom på, at informationerne på denne hjemmeside ikke kan erstatte en lægekonsultation!

 

Nærsynethed (Myopi)

Nærsynede personer har problemer med at se klart på afstand. Nærsynethed skyldes en brydningsfejl, hvor øjets fokus samles foran nethinden, hvilket er grunden til at tingene fremstår uskarpe. Nærsynethed behandles med briller, kontaktlinser eller laserkirurgiske indgreb.

Langsynethed (Hyperopi eller Hypermetropie)

Langsynede har problemer med at se klart på nær afstand. Ligesom nærsynethed skyldes langsynesthed en brydningsfejl i øjet, dog samles lyset hos langsynede personer bagved nethinden og ting der er tæt på fremstår uskarpe. Det unge øje kan kompensere en del af denne brydningsfejl idet det akkomoderer d.v.s at linsen bliver rundere. Dog taber øjet med alderen denne evne og den langsynede lægger mærke til, at han ikke længere kan læse avisen fordi armene ikke er lange nok. Den aldersbetingede langsynethed opstår typisk omkring de fyrre år og skyldes at linsen forhærdes og ikke længere kan formes til det nødvendige mål. Langrsynethed behandles som Nærsynethed med briller, kontaktlinser eller laserkirurgiske indgreb.

Aldersrelateret langsynethed (Presbyopi)

Øjets linse taber evnen til at akkomodere og det bliver svært at se skarpt på nær afstand. Den typiske alder for presbyopiens optræden er fra 40 – 50 år; den udlignes med læsebriller.

Bygningsfejl (Astigmatisme)

Øjets hornhinde er ikke jævnt formet og der opstår et forvrænget synsindtryk; en rund plet kan fx. ses som en oval eller der kan opstå doppeltsyn med et øje. Bygningsfejl behandles for det meste med briller eller kontaklinser, sommetider med laserkirurgisk indgreb.

Tørre øjne

Der kan være mange årsager for tørre øjne og de kan både være midlertidige eller kroniske. Tørre øjne behandles som regel med øjendråber.

Øjenforkalkning (AMD)

Den aldersrelaterede makuladegeneration er en hyppig optrædende sygdom, der typisk begynder i 55 - 60-års-alderen. Udtrykket øjeforkalkning er noget forældet og bruges ikke længere, ikke mindst fordi det ved AMD ikke handler sig om en forkalkning.

Der skelnes to former, den tørre og den våde form. Hverken den tørre eller den våde form kan helbredes, men der er i begge tilfælde muligheder at standse eller opbremse sygdommen. Mens man ved den tørre form prøver at hjælpe patienterne med et kostilskud, der primært baserer på vitaminer, behandler man den våde form med medikamenter, der indsprøjtes direkte i øjets indre.

Grå stær (Katarakt)

Katarakt er meget almindeligt blandt ældre og skyldes en aldersbetinget fortætning af øjets linse. Grå stær udvikler sig langsomt og kan være en-eller dobbeltsidig. Patienten rornemmer efterhånden en nedsættelse af synet. Hos mange opstår der blændingsgener i kraftigt lys, typisk i trafikken.

Behandlingen af grå stær er i dag en af de mest gennemførte operationer overhovedet. Operationen tager ikke mere end 20 minutter og gennemføres for det meste ambulant. Operationsrisikoen er minimal.

Grøn stær (Glaukom)

Grøn stær bør ikke forveksles med grå stær. Den grønne stær forårsager forandringer i øjets synsnerve, som øjenlægen kan diagnisticere ved hjælp af en spaltelampe uden at berøre øjet. Disse forandringer påvirker med tiden synsfeltet, som i de sværeste tilfælde kan indskrænkes til kikkertsyn, dvs. at patientens synsfeldt er så vidt indskrænket at det fornemmes som at har at se igennem en omvendt kikkert.

Grøn stær kan forårsage total blindhed, men gennem de sidste årtier er den alderrelaterede grønne stærs behandling med moderne medikamenter blevet bedre, så synet bevares og patienternes livskvalitet ikke længere forringes i samme grad som tidligere.

Øjets væsketryk spiller for det meste en stor rolle for sygdommenes udvikling. Det er dog vigtigt at vide, at et såkaldt ”normalt” øjentryk ikke giver sikkerhed for, at man ikke får grøn stær. På samme måde lever en del mennesker godt og længe med et ”forhøjet” øjentryk.

Man skelner mellem kronisk, aldersrelaterede ( åbenvinklet glaukom) og akut grøn stær .

Kronisk grøn stær (glaukom) – Den hyppigste form er det kroniske glaukom, der i Danmark ca. rammer en ud af hundrede voksne over 40 år. Den kroniske form behandles med øjendråber, der nedsætter t rykket i øjet . Der lægges normal ikke mærke til det kroniske glaukom, siden det ikke forårsager gener. Synstabet (tab i synsfeltet) foregår gradvist og kompenseres til en vis grad af hjernen. Når endelig der lægges mærke til synstabet er skaderne markante og varige. Tabet kan ikke udlignes eller genskabes. Den kroniske grøn stær behandles med øjendråber, sjældnere opereres der.

Akut grøn stær (glaukom ) – Et akut glaukom er ensidig og optræder normalt i 40-50-års-alderen. Det skyldes en pludselig forsnævret kammervinkel. Typiske forvarsler er regnbuesyn og farvede ringe omkring en hvid lyskilde, sløret syn og smerter i øjet. Det mærkes, at væsketrykket i øjet er stærkt forøjet og der kan optræde synsreduktion og kvalme. Et akut glaukom kræver umiddelbar henvisning til øjenlægen.

Bygkorn (Hordeolum)

Bygkorn er en godartet knudedannelse af en eller flere kirtler i øjenlåget. Det kan virke generende men kræver for det meste ingen behandling. Varigheden ligger almindeligvis mellem en og to uger. Hvis patienten dog har større gener, så kan det behandles lokalt med antibiotika.

Betændelse i regnbuehinden (Iritis)

Ved betændelse i regnbuehinden (iris), der befinder sig i øjets forreste del, siver der betændelsesceller ud i øjenvæsken. Derved sløres synet, og øjet bliver typisk rødt og tit smertende og lysfølsomt. Årsagen ligger ofte i en fejreaktion af kroppens immunsystem og kan optræde parallelt med andre autoimunsygdomme eller sjældent forårsages af en infektion eller herpes. Iritis behandles for det meste med øjendråber, der i afhængighed af årsageerne virker immunsuprimerende, antibakterielle eller antivirale.

Diabetisk relateret øjensygdom (Retinopati)

En hyppig komplikation i forbindelse med diabetes er ødelæggelsen af blodkar i nethinden (diabetisk retinopati). I begyndelsen lægger patienten som regel ikke mærke til en retinopati. Når den er længere fremskreden kan det komme til sløret og uskarpt syn, til tiders med uklarheder og et rødligt skær i synet, hvis der opstår blødinger i nethinden. Det vigtigste grundlag in behandlingen af diabetisk retinopati er en korrekt indstillet og konsekvent gennemført terapi af sukkersygen. Diabetisk Retinopati behandles tit med laser, hvis det gælder at standse blødninger i øjets nethinde. Indsprøjtninger af medikamenter direkte i øjet (intravitreale injektioner) fortages typisk, hvis der diagnosticeres ødemer. Der opereres, hvis der skal fjernes uklarheder i øjets glaslegme. Operationen foretages idet glaslegmets væske erstattes gradvist med saltvand eller en gasblanding (vitrektomi).

Hornhindebetændelse (Keratitis)

Betændelse i hornhinden plejer at være forårsaget af bakterier eller vira. Keratitis bør behandles med det samme, siden det kan volde alvorlige besvær samt varig nedsæt syn. Behandlingen foretages medikamentøst.

Bindehindebetændelse (Konjunktivitis)

Bindehindebetændelse er en hyppig forekommende betændelse af øjets bindehinde, der medfører rødt øje. Konjunktivitis behandles ofte med antibiotika. Vær opmærksom på, at der er stor risiko for smitte.

Nethindeløsning ( Amotio Retinae)

En nethindeløsning er en ensidig forteelse og kan opstå uden åbenbar årsag. Risikofaktorer er høj nærsynethed, sukkersyge eller familiær disposition. Forud for afløsningen fornemmes der tit lysglimt og bevægelige uklarheder i synsfeltet. En nethindeløsning kræver umiddelbar undersøgelse hos øjenlægen. En forsinket behandling kan betyde permanent synstab eller blindhed.

Keglehornhinde ( Keratoconus)

Kegleformen resulterer fra at hornhinden fortyndes imod midten som følge af denne sjældne sygdom, der bevirker en gradvis reduktion af vævet. Sygdommens udvikling kan standse af sig selv. Man behandler keratoconus for det meste med kontaktlinser, det kan dog i visse tilfælde være muligt at forstærke hornhindens struktur via operation.

Virusinfektioner i øjet

Forskellige vira kan være årsag for en infektion i øjene. For det meste er det det ydre øje, som fx. binde- eller hornhinden der rammes af en virus. Behandlingen plejer at være baseret på applikation af antivirale øjensalver eller smertestillende medikamenter.

Blodprop i nethindens arterier (Akut arteriel okklusion i retinale kar)

Blodpropper forekommer typisk hos ældre mennesker. Åreforkalkning, høj blodtryk og hjerteflimmer øger risikoen. Der opstår i de allermeste tilfælde et hurtig indsættende ensidigt synstab. Det kan både være et varigt eller forbigående fænomen. Skadens omfang er afhængig af, hvor hurtig patienten behandles og hvilken blodåre i øjet der er ramt. En umiddelbar undersøgelse hos øjenlægen er meget vigtig!

Blodprop i nethindens vener (Centralvenetrombose)

Ligesom ved blodprop i nethindens arterier er og højt blodtryk og hjerteflimmer disponerende faktorer for opståelse af blodprop i nethindens vener. Derudover kan også sukkersyge og grøn stær (glaukom) samt hormonelle faktorer (p-pille) øge risikoen. Følgen er en ensidig synsnedsættelse, der kan være varig eller forbigående. Det er typisk, at patienten vågner med nedsat syn på et øje. En umiddelbar undersøgelse hos øjenlægen er meget vigtig!

Hjernesvulst

En hjernesvulst kan være årsag for synsforstyrrelser og synsfelttab. Det er øjenlægens opgave at bedømme, om tilsvarende synsgener kan være i sammenhæng med en tumor i hovedet.

 

OBS: Informationerne på denne hjemmeside kan ikke erstatte en lægekonsultation!

Øjenlæge Ulrike Prehn
Zur Höhe 24
D-24955 Harrislee / Flensburg
tel: +49 (0)461 750 11
mail:klinik@augenarzt-harrislee.de